Hjælp Klimamonstrene med at samle affald ved Langelinie og den omkringliggende fjordstrækning og gør noget godt for fjordens fisk. De Små Klimamonstre hiver skraldekatapulteren med, så I efterfølgende kan lege jer igennem affaldssorteringen. Når skraldet er samlet ind, kan I desuden slænge jer i Klimamonstrenes lounge-område og farvelægge skønne fjordtegninger med rejer, fisk og ålegræs. Klimamonstrene glæder sig til at møde jer!



