Kender du byens mange foreninger, fællesskaber og muligheder for at engagere dig frivilligt?
I AlderBedst’s standområdet kan du møde Affald og Genbrug, Aktivitetscentrene, CKT, Danske Handicaporganisationer, Dansk Folkehjælp – Seniornet, Faglige Seniorer, Horsens Kommunes Biblioteker, Horsens Sund By, IKT, Motionscirklen, Parkinsonforeningen, Seniorrådet, Sundhed og Ældre, ÆldreSagen.
Sammen med dem kan du dykke ned i fremtidens senior- og ældreliv og blive klogere på, hvordan du selv kan engagere dig i seniorpolitiske emner i dialog med senioraktører i Horsens. Er du nysgerrig på et tema som sundhed, kan du prøve den nye sundhedsapp eller ParkinsonPod og møde demenskonsulenter, fysioterapeuter, farmakonomer og frivillige ildsjæle. Du har også mulighed for at teste hjælpemidler og kaste dig ud i en teknologiquiz! Er du til kreativ udfoldelse, kan du nørkle igennem med blomsterbinding, brocheproduktion og genbrugsmalerier – eller fordybe dig i en bogquiz eller en sorteringsleg.



