Kender du byens mange foreninger, fællesskaber og muligheder for at engagere dig frivilligt?
I standområdet kan du møde: Aktivitetscentrene, Boblberg, Danske Handicaporganisationer, Dansk Folkehjælp – Seniornet, Faglige Seniorer, Fit&Sund, Kirkens Korshær, Seniorrådet, Sundhed og Ældre, Ukrainsk Klub, Visens Venner, ÆldreSagen.
Sammen med dem kan du dykke ned i fremtidens senior- og ældreliv og blive klogere på, hvordan du selv kan engagere dig i seniorpolitiske emner i dialog med senioraktører i Horsens. Er du til kreativ udfoldelse, kan du nørkle igennem med blomsterbinding, brocheproduktion, genbrugsmalerier, montanka-dukker og være med til at strikke et fællesskabstæppe! Er du nysgerrig på et tema som sundhed, kan du få lavet en InBody-vejning, afprøve hjælpemidler og møde demenskonsulenter, fysioterapeuter og farmakonomer. Hør fortællinger fra frivillige ildsjæle og stift nye bekendtskaber i ’Vennezonen’.



