“Den vigtige samtale”
– feat. Lone Hørslev
Fredag d. 6. Juni kl. 19.00
Q&A arrangement med forfatter Lone Hørslev med udgangspunkt i hendes bog “svømmende, rygende, grædende”
Forfatter Lone Hørslev besøger os på denne sommeraften i værkstedet ovenpå elleve, til en samtale om alkoholisme, særligt hos kvinder. Med udgangspunkt i hendes seneste udgivelse, vil præst Hanne Henriksen guide os godt igennem en Q&A med udgangspunkt i enkelte passager fra bogen, hvor forfatteren selv læser op og deler sine tanker omkring, hvorfor emnet er så tabubelagt. Herefter vil der være mulighed for spørgsmål til forfatteren.
Der kan købes drikkevarer og kage i caféen under hele arrangementet. Aftenen indgår som en del Horsens Holder og er støttet af Horsens Kommunes kulturpulje.



