Lørdag d.8.juni bliver det vildt!
Vi skal nemlig have væltet et hegn OG bygget nogle nye højbede af de gamle brædder!
Det bliver derfor en sjov dag i både nedrivningens og opbygningens tegn i gården foran Kulturstationen!
I den forbindelse kommer Tiny House-bygger, Anders Boisen, forbi og leder slagets gang. Han vil vise, hvordan man nemt kan bygge et højbed af genbrugsmaterialer med et par søm, en hammer og en sav!
Vi skal dog ikke kun bygge, men også hygge – så der vil være kaffe, kage og saftevand til at holde blodsukkeret i gang.
Hvis du synes, det lyder sjovt, så kig endelig forbi!
Anbefalet alder: 5-99 år.