Gå med og hør om visionen for udviklingen af Åkvarteret i Horsens midtby!
I maj 2023 vedtog byrådet udviklingsplanen for området; en ambitiøs og kompleks plan, som rækker mange år ud i fremtiden, og som skal binde midtbyen og havnen meget bedre sammen.
Undervejs vil vi stoppe op og kigge på området, som det ser ud i dag og samtidig gennemgå, hvilke ændringer, der kommer til at ske i forhold til byudvikling, klimatilpasning, infrastruktur og vores byrum og forbindelser på tværs af området.
Mens vi går gennem området, vil planerne for området blive gennemgået, og der vil være god mulighed for at stille spørgsmål.
Rundvisningerne starter foran det gamle rådhus på Rådhustorvet.
Det er gratis at deltage, men billet er påkrævet. Max. 30 deltagere.