Kom og oplev H. C. Andersens eventyr på en helt ny måde.
’Hos Andersen’ er en fysisk gadeteaterforestilling med en buket af H. C. Andersens eventyr fortalt for de små. Familieforestilling for børn fra 3 år og deres voksne.
‘Hos Andersen’ handler om en mand af ubestemmelig alder, der kommer forbi med sin fortællevogn. På vognen står hele hans hus. Huset, som er på størrelse med et gammelt das, er fyldt med låger, billeder og alle mulige ting. Andersen går på opdagelse i låger og billeder, som starter forskellige af H. C. Andersens eventyr op. En låge går op og ud springer en gedebuk. Andersen kaster sig overskrævs på bukken og i et vild ridt indhenter han sine to brødre, ”Halle-høj her kommer jeg”……
NB. I tilfælde af regn rykker forestilling ind i Bytorv Horsens.