Oplæg om transformationen af og fremtiden for det tidligere Rådhus
Malene Lund Grindsted, projektleder og Allan Malver Chef for bibliotek, borgerservice og fællesskab vil tage jer med på en spændende rejse gennem transformationen af det tidligere Rådhus i Horsens. Bygningen gennemgår netop nu en omfattende forvandling til et nyt, levende fælles hus med bibliotek, borgerservice og Sund By, hvor man fordybe sig i kultur og litteratur, engagere sig i frivillige initiativer, og der vil være plads til kreative og sociale aktiviteter, som samler mennesker omkring fælles interesser.
I ombygningen er der værnet om husets historie og Poul Gernes’ farverige værker, samtidig med at der er tilføjet nye funktioner og moderne løsninger, der understøtter fremtidens behov.
Efter foredraget går vi en tur rundt om det tidligere rådhus for at få et indblik i de praktiske overvejelser, der har været en del af byggeprocessen.
Delvis adgang for kørestolsbrugere.



