Horsens Styrkeløft Klub har sørget for et stort telt med masser af god stemning og motiverende musik! Her vil du nemlig kunne se og afprøve øvelser såsom squat, bænkpres og dødløft som er disciplinerne i sportsgrenen ‘styrkeløft’. Der vil være mulighed for at prøve de tre discipliner, hvor deres egne løftere står klar til at hjælpe. Derudover vil der også være en konkurrence for publikum.



