Har du nogensinde prøvet silent disco eller zumba? Hvis ikke, så har du nu muligheden for at få krydset begge dele af til Horsens Holder.
Søndag formiddag forvandler vi Torvet til ét stort dansegulv, når vi inviterer til silent zumba!
Uanset om du danser som Beyoncé eller som Bamse, så er du mere end velkommen – det bliver sjovt (og stille)!
Vi skal svede, grine og få pulsen op, og vigtigst af alt: Vi skal varme kroppen op til mandagens Royal Run! Så snør skoene og kom med til en formiddag med bevægelse, fællesskab og god musik.
Alle kan være med! Mød bare mød op med godt humør og lyst til at give den gas. Vi ses på Torvet!
Silent Zumba arrangeres af Fit&Sund i samarbejde med Horsens Holder.
Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding, da der max kan deltage 60 personer.



