Bedre Bymiljø i Horsens inviterer i samarbejde med Industrimuseet og Horsens Erhvervshavn borgerne i Horsens til en åben dialog om idéer og ønsker til hvordan Inderhavnen skal udformes og se ud i fremtiden.
Kom forbi og find os ved Inderhavnen, hvor de sidste rester af den gamle industrikultur på havnen kan findes; der hvor midtbyen møder fjorden.
Arrangementet er optakt til en workshop senere på året, hvor vi arbejder videre med de idéer og ønsker som vi får til dette arrangement for at skabe en samlet vision for, hvordan Inderhavnen, som bindeled mellem By og fjord, kan udvikles til fælles bedste for Horsens.
Arrangementet er støttet af Samlingskraft, der er en pulje som understøtter lokale frivillige i at formidle bygningskultur og bæredygtighed samt engagere flere i fællesskaber omkring særlige steder i hele landet.