Kom med på vandet sammen med Horsens Sejlklub.
Til Havnens dag under Horsens Holder kommer Horsens Sejlklub forbi, hvor du blandt andet kan få en sejltur med klubbens skolebåde.
Skolebådene bruges normalvis i klubbens sejler- og kapsejladsskole, hvor det er muligt at tage duelighedsbevis, yachtskipperkurser 1. og 3. grad, certifikater m.m.
Hør mere om de forskellige beviser, klubben og deres tilbud på vandet til Havnens dag under Horsens Holder.