Vær med til at se ind i fremtiden, når EU-forskningsprojektet RESIST tester deres nye digitale værktøj, som giver dig mulighed for at se ind i en fremtid med et grønnere og mere klimatilpasset Horsens.
Havvandsstigninger og øget nedbør udgør i dag en risiko for oversvømmelse i lavtliggende områder og kystnære byer som fx Horsens. Projektet RESIST tester og implementerer innovative løsninger og metoder, som kan være med til at løse nogle af de klimarelaterede udfordringer, vi har i dag.
Kom og vær med – og tag et kig ind i fremtidens klimaløsninger.



