Kom til en forestilling med masser af komik, sjove indfald, trylleri og en god del underspillet humor. Man vil opleve at både børn og voksne griner højt, når Østerby giver den gas med gags, gøgl og trylleri. Og man kan høre en knappenål falde til jorden, når en af bibelens dramatiske beretninger får liv og sjæl lige for øjnene af publikum, som også bliver involveret i at levendegøre fortællingerne.
Den rapkæftede 7-årige bugtalerdukke Jack vækker begejstring, når den giver Østerby alverdens problemer, og undervejs synger Østerby sine egne sange.
“Et show med tryllebundne børn fra start til slut. Trylleri og fortællinger fra Bibelen gik op i en højere enhed med en sjælden set dygtig og raffineret veksling imellem forskellige roller, kontakt med bugtalerdukken Jack, udklædning, sang og musik. “.