Træd ind i en verden, hvor film og virkelighed smelter sammen, når FÆNGSLET og Fængselsmuseet præsenterer en unik oplevelse.
Her kan du som noget helt særligt opleve den 7-dobbelt-Oscarnominerede film ‘En verden udenfor’ i autentiske fængelsrammer i Vestsalen og bagefter gå i flugtkongen C.A. Lorentzens fodspor langs den underjordiske tunnel.
Se eller gense Morgan Freeman og Tim Robbins i hovedrollerne i filmens skildring af en flugt, som med forbløffende nøjagtighed minder om Lorentzens flugt fra Horsens Statsfængsel.
Efter filmvisningen inviterer vi dig på en rejse gennem virkelighedens “En verden udenfor”, når vi går på opdagelse i Fængselsmuseets rekonstruktion af Lorentzens 18 meter lange tunnel.
I Vestsalen er der også en miniudstilling med Lorentzens kreative værker, samt en bar, hvor der kan købes drikkevarer og popcorn.