Velkommen til gadefest i Latinerkvarteret – med oplevelser for hele familien
Latinerkvarteret (Thonbogade og Grønnegade) inviterer til en hyggelig og livlig gadefest lørdag under Horsens Holder, hvor områdets butikker og spisesteder går sammen om at skabe en stemningsfuld gadefest og streetfood-oplevelse midt i byen.
Butikkerne rykker ud på gaden og møder Jer i øjenhøjde med gode tilbud, inspiration og nærvær. Samtidig sørger områdets spisesteder for lækre take away-retter og drikkevarer, som kan nydes, mens man går på opdagelse i Horsens’ latinerkvarter.
Med musik, liv i gaden og en uformel streetfood-stemning er målet at samle byen og trække endnu flere ned i Latinerkvarteret til en festlig dag fyldt med oplevelser, fællesskab og god energi.
Kom og vær med til at skabe en hyggelig fest i hjertet af Horsens!



