Træd ind i et sanseligt rum, hvor jazz, meditation og blid yoga smelter sammen. Jazz is for Meditation er en særlig yogakoncert med musiker Astrid Engberg og Fit & Sund underviser Susanne Møller Deenfeldt, hvor musikkens varme klange og rolige bevægelser inviterer dig til at vende opmærksomheden indad.
Her er der ikke noget, du skal præstere – kun noget, du kan mærke. Gennem guidede bevægelser, åndedræt og stemningsfulde toner føres krop og sind nænsomt ind i nærvær og ro. Musikken bevæger sig som et meditativt landskab, der støtter dig i at lande i dig selv og i nuet.
Koncerten finder sted i den smukke park, hvor naturen danner en levende ramme. Medbring din egen yogamåtte, find en behagelig plads, og lad dig guide gennem krop og toner under åben himmel.
En stund til fordybelse, blidhed og forbundethed.
Koncerten finder sted i tipi´ en i den smukke park, hvor naturen danner en levende ramme.
Astrid Engberg er en anerkendt dansk sanger, komponist og pianist, kendt for sit stemningsfulde univers i krydsfeltet mellem jazz, soul og klassisk musik, hvor hun skaber nærværende og sanselige lydlandskaber.



