Kom med til en hyggelig og kreativ workshop, når vi får besøg af Den Store Bagedyst-vinder Terese Sau Hansen – kvinden bag både imponerende kagekunst og det smukke motiv på årets Horsens Holder-plakat.
Til denne workshop får du mulighed for at slippe fantasien løs og pynte din helt egen kage-byport.
Med inspiration fra den historiske byport, der engang stod i Horsens og Tereses kunstneriske univers guider hun dig gennem teknikker og idéer, så du kan skabe din egen spiselige version af byporten – fyldt med farver, detaljer og personlighed.
Workshoppen er for alle – uanset om du er nybegynder eller bare elsker at være kreativ med hænderne. Det vigtigste er lysten til at skabe og have det sjovt.



