Emma Funding er en dansksproget artist, der formår at invitere sine lyttere ind i et sårbart og intimt univers. Hendes genkendelige popmusik tegner et nuanceret billede af menneskets indre konflikter og den hverdag, vi alle går og lever i.
Lyrikken i hendes velkendte nummer “Mens vi vælter” fra Jonas Rigsvigs serie GRÆNSER afspejler ungdommens store følelser – om håb, kaos og kærlighed. Sangen er et stærkt eksempel på, hvordan hun kan tage noget så grundlæggende som erkendelsen af livets smerte og forvandle det til musik, der både er melankolsk, håbefuld og genkendelig for lytteren.



