Kom og vær med, når vi sammen skaber et stort keramisk kunstværk til Horsens’ nye kulturhus og bibliotek på Rådhustorvet. Sammen med den lokale kunstner Anna Lund skaber vi smukke relieffer i indfarvet ler, inspireret og præget af landskabet omkring os.
På workshoppen vælger du et blomster- eller plantemotiv, som du fortolker på det ene relief og præger direkte på det andet. De i alt 75 relieffer fra de tre workshops samles til ét fælles værk, der skal hænge i det nye kulturhus. Du kan lave din del af kunstværket på en af følgende steder:
Tid og sted:
11/6 klokken 10-12 på Søvind Bibliotek
12/6 klokken 15-17 på Brædstrup Bibliotek
13/6 klokken 10-12 på Hovedgård Bibliotek
Det er gratis at deltage – men husk at booke en plads, da der er 12 pladser pr. workshop.
Du kan tilmelde dig ved at klikke her.
LandSkabt handler om fællesskab, nysgerrighed og glæden ved at skabe med hænderne.



