Ny festuge-plakat hylder et stykke Horsens-historie: Husker du også, da vi mødtes ved byporten?

Lokal kunstner har bagt værket til årets Horsens Holder-plakat. Terese Sau Hansen, der vandt tv-programmet ‘Den Store Bagedyst’ i 2023, har skabt en bid af Horsens-historien – ikke i stål og plader, men i chokolade, glasur og peberkagedej.

Torvemarked, koncerter, solnedgangsyoga og workshops. En dag tilegnet vores mange foreninger, en dag til den mere modne målgruppe, masser af arrangementer på Torvet og to dages fest i Vitus Berings Parken.

Der er mere end 200 forskellige arrangementer på programmet, når hele Horsens’ festuge Horsens Holder er tilbage den 8.-11. juni, og mere end 60 lokale ildsjæle, frivillige og andre arrangører har været med til at skabe årets fire dages festuge.

Derfor fandt jeg på idéen om at genskabe byporten – denne gang bare i kageform. Det er som sådan ikke et ønske om at få byporten tilbage, men mere et tilbageblik på noget, der var både elsket og hadet, og et sjovt symbol for Horsens, siger Terese Sau Hansen.

Kage-kunstneren har genskabt byporten i peberkagedej, chokolade og glasur med nye farver og med forskellige symboler fra Horsens i dag, – men også noget, der er med til at fortælle Horsens-historien.

Du kan for eksempel se Industrimuseets hjul, og så har jeg også lavet de her små røde pølser, der for mig symboliserer Michaels Kvium-skulpturen ved Vitus Bering Park (et værk, der forestillede syv små babyer placeret på en rund betonplatform omringet af otte røde pølser, red.), men pølserne kan jo faktisk være symbol for mange ting – folk bestemmer selv, hvordan de vil tolke kagen, siger hun.

Kom med til særlig workshop under Horsens Holder

Den nye Horsens Holder-plakat kommer til salg på Horsens Museum og Horsens Kunstmuseum og kommer i forbindelse med festugen til at pryde byrummet.
Derudover kommer Terese Sau Hansen som en del af projektet til at stå for en workshop under Horsens Holder, hvor byens borgere inviteres til at sætte deres eget præg på en spiselig byport. Deltagerne kan dekorere små elementer på peberkagedej med farvet glasur med det, de synes, Horsens repræsenterer. Til sidst bliver alle elementer en del af et fælles spiseligt værk.
 
Jeg ser byporten som et billede på Horsens’ evne til at forandre sig og samtidig holde fast i det, der samler os. Jeg håber derfor, at byporten kan blive et billede på både det gamle og det nye, stærkt udviklende Horsens, siger Terese Sau Hansen
Horsens Holder løber af stablen den 11.-14. juni 2026. Følg med på Facebook og Instagram samt på horsensholder.dk, hvor programmet for årets fire dages festuge løbende bliver offentliggjort.
 

Om byporten:

Den 14 meter høje og 20 tons tunge, farverige byport i Horsens blev opstillet i 1992 foran det gamle rådhus i Søndergade som en gave fra Håndværker- og Industriforeningen i Horsens i anledning af byens 550-års købstadsjubilæum.

Meningen var kun en levetid på fem år, men porten blev i marts 1993 flyttet til den ene ende af Søndergade nær Hestedamsgade, Jessensgade og Hospitalsgade. Her stod den frem til 2006, hvor den var i så dårlig forfatning, at den blev fjernet.

Om Terese Sau Hansen:

Terese Sau Hansen er en dansk fritidskonditor og kunstinteresseret kommunikationsmedarbejder, der blev landskendt, da hun vandt ‘Den Store Bagedyst’ i 2023. Hun arbejder til daglig som kommunikationsmedarbejder på ‘Trapholt – museum for moderne kunst’ i Kolding, hvor hendes passion for kunst spiller en central rolle i hendes arbejde.

Terese Sau Hansen har dygtiggjort sig i at forene sine to store interesser – kunst og kage – og i 2024 udgav hun bogen ‘Bag Kunsten’, hvor hun har besøgt tolv danske kunstnere og omsat deres kunstneriske udtryk til kageopskrifter.

 
Kontaktinformation
Malene Koops Grønborg
Presse- og kommunikationsansvarlig

Kultur & Event

Mobil: 28443959
Mail: mkgt@horsens.dk